4-etagers ægge(lag)kage med kartofler, løg, svampe, asparges, rejer og hvidløg

fireetagers omelet aeggekage

Her er min søns tortilla livret – som mange andre elsker han spansk omelet – og denne lagkageversion er absolut den bedste af alle æggekager, hvis du spørger ham. Og han har spist sin del af spanske tortillas fra sydlige Sevilla til Bilbao i norden.

Det er farmand jo stolt af, men det er min svigermors opskrift, som hun lavede, ligesom andre spanske husmødre, til familiefest eller til et godt tapasbord derhjemme i weekenden.

Du kan vælge mellem grøntsager, svampe, fisk, skinke, etc., men her har jeg lavet fire omeletter med dejlige velsmagende ingredienser, som kombinere hinanden på bedste vis:

  1. lag > Spansk tortilla med kartofler og løg – se min originale tortilla-opskrift her
  2. lag > Omelet med shiitake-svampe
  3. lag > Omelet med grønne asparges
  4. lag > Omelet med rejer og hvidløg
  5. dressing > Hjemmelavet mayonnaise med ketchup (salsa rosa)
  6. topping > Revet æg

I alt skal du bruge 10 æg og cirka en halv liter solsikkeolie til at lave denne fireetagers omelet-lagkage. 3-4 dl til at stege med og 1 dl til mayonnaisen.

Jeg bruger solsikkeolie eller olivenolie til at stege grøntsagerne og æggekagerne i, men ingen smør bliver brugt for at respektere grundlæggene spanske gastronomiregler.

Jeg steger løg, kartofler, grøntsagerne og rejerne i en stor stegepande i samme rækkefølge som lagkagen er bygget op på, altså først løg og kartofler, derefter svampene, så asparges og tilsidst rejerne i hvidløg – for at spare på olien. Der er ingen grund til at skifte olien ud, tværtimod det gør smagen af de efterfølgende ingredienser endnu bedre.

Når ingredienserne er stegt kan du tage dem væk med en hulske og lægge dem over i en skål, hvor du allerede har pisket æggene eller i en køkkensi hvor restolien siver væk.

Og til at forberede æggekagerne bruger jeg en mindre stegepande, så de ikke bliver for flade og samtidig er der mere plads på komfuret.

Du skal nok regne med mindst halvanden time til at forberede de 4 omeletter samt dressingen, så det ikke noget du kan lige gøre her og nu. Men selvom det tager sin tid at forberede, så vil dit arbejde helt sikkert blive værdsat af venner og familie når de smager denne vidunderlige fireetagers spanske omelet.

4-etagers aeggekage omelet

Fireetagers spansk ægge(lag)kage med kartofler, løg, svampe, asparges, rejer og hvidløg

Cocina en Casa
Spansk omeletopskrift til tapas og familiefest
5 fra 1 stemme
Forb. tid 45 min
Tilb. tid 45 min
Samlet tid 1 t 30 min
Ret Hovedret
Køkken Spansk
Antal 6
Kalorier 200 kcal

Køkkenudstyr

  • Stor stegepande
  • Lille stegepande

Ingredienser
  

Spansk tortilla med kartofler og løg – lag 1

  • 4 Kartofler
  • 2 Løg
  • 3 Æg
  • Salt

Omelet med shiitake-svampe – lag 2

  • 100 g Shiitake
  • 2 Æg
  • Salt

Omelet med grønne asparges – lag 3

  • 500 g Asparges
  • 2 Æg
  • Salt

Omelet med rejer og hvidløg – lag 4

  • 350 g Rejer
  • 2 Æg
  • 2 fed Hvidløg

Mayonnaise til dressing

  • 1 Æg
  • 1 dl Planteolie
  • 1 spsk Ketchup
  • Citronsaft
  • Vineddike
  • Salt

Topping

  • 1 Æg

Sådan gør du
 

Spansk tortilla – 1 etage

  • Skær løg, kartofler ud og tilføj salt
  • Steg løg og kartofler i planteolie
  • Pisk æg og tilføj blandingen af stegte løg og kartofler
  • Hæld æggemassen over i en stegepande
  • Læg en tallerken ovenpå panden og vend æggekagen i panden
  • Tag tortillaen væk fra panden over på en tallerken for at køle af

Asparges-omelet – 2 etage

  • Skræl asparges og skær dem i 1 cm stykker
  • Tilføj salt og læg aspargeserne i stegepanden
  • Pisk æg og tilføj blandingen af stegte asparges
  • Hæld æggemassen over i en stegepande
  • Læg en tallerken ovenpå panden og vend æggekagen i panden
  • Tag tortillaen væk fra panden over på en tallerken for at køle af

Shiitake svampe omelet – 3 etage

  • Skær svampene (hvis stokken er hård er det bedre at fjerne den)
  • Tilføj salt og læg svampene i stegepanden
  • Pisk æg og tilføj blandingen af de stegte svampe
  • Hæld æggemassen over i en stegepande
  • Læg en tallerken ovenpå panden og vend æggekagen i panden
  • Tag tortillaen væk fra panden over på en tallerken for at køle af

Omelet med rejer og hvidløg – 4 etage

  • Hak hvidløg og rens rejerne
  • Læg hvidløgene først i panden og derefter rejerne
  • Pisk æg og tilføj blandingen af de stegte rejer
  • Hæld æggemassen over i en stegepande
  • Læg en tallerken ovenpå panden og vend æggekagen i panden
  • Tag tortillaen væk fra panden over på en tallerken for at køle af

Pink mayonnaise dressing

  • Brug en stavblender til at mixe æg, salt, eddike, citronsaft og ketchup

Revet æg topping

  • Kog et hårdkogt æg, afkøl og brug et rivejern til toppingen

Nutrition

Serving: 200gCalories: 200kcal
Keyword omelet

Jeg har en mere detaljeret fremgangsmåde af hvordan du forbereder en spansk tortilla som også inkluderer video:

Spansk tortilla
Der er utrolig mange måder at lave tortilla española på, her får du min favoritopskrift med kartofler og løg.
Gå til opskrift
opskrift spansk tortilla

Sådan en omelet-lagkage kan nydes varmt lige efter forberedelse eller afkølet senere på dagen og du kan sagtens sætte den i køleskabet hvis der er noget tilovers, som vil smage ligeså godt dagen efter.

Skriv en kommentar

Opskrift Vurdering